X

Guide til forskellige typer fiskestænger

Hvis du går ind i en butik og siger til sælgeren, at du gerne vil købe en fiskestang, så kan det faktisk være svært for sælgeren at hjælpe dig. Der findes nemlig mange forskellige typer fiskestænger. I det følgende får du en introduktion til nogle af dem, så du har et overblik og nemmere kan finde din nye fiskestang

Spinnefiskestang

En spinnefiskestang er en meget almindelig fiskestang, som kan bruges til flere forskellige typer fiskeri, som f.eks. kystfiskeri for at fange havørred eller fiskeri ved en sø, hvor man kan fange gedder. 

Fiskestænger til spinnefiskeri laves i mange forskellige længder. Som lystfisker vælger man længden af sin fiskestang ud fra hvilken type fiskeri, som man primært vil lave. Ved kystfiskeri er det en fordel at have en meget lang fiskestang på 10 fod eller mere. Hvis man derimod fisker ved put and take søer, så kan man ofte sagtens bruge en kortere fiskestang på 8 fod eller derunder. Man kan også sagtens gå på kompromis ved at vælge en fiskestang, der hverken er den korteste eller længste, så den både kan bruges til kystfiskeri og put and take fiskeri. Gå gerne efter en spinnestang på 8-9 fod.  

Fluefiskestang

Til fluefiskeri er det meget vigtigt at man vælger en fiskestang, der er udviklet præcis til fluefiskeri, dvs. en fluefiskestang. Denne type fiskestang er meget let og tynd, fordi man skal kunne kaste linen langt ude i vandet. Ligeledes fiskes der med meget let endegrej, da man ved fluefiskeri fisker efter fisk, der opholder sig ved overfladen af vandet. Det betyder, at denne fiskestang ikke kan bruges til andre typer fiskeri, fordi stangen ikke vil kunne holde til tungere endegrej. En god fluefiskestang bør være på ca. 9 fod. 

Teleskopfiskestang

En teleskopfiskestang er en smart fiskestang at købe, hvis man ofte er på farten og nemt vil kunne tage en fiskestang med. Denne type fiskestang er nemlig designet, så den kan klappes sammen og derved fylde meget mindre end en almindelig fiskestang. Fiskestangen kan nemt sættes i en rygsæk og bruges derfor ofte til rejser, hvor det kan være svært at tage en 8-9 fod lang fiskestang med. Fiskestangen er oplagt, hvis man gerne vil kunne tage på spontane fisketure, fordi man nemt kan have fiskestangen i bagagerummet på sin bil. 

admin:
Related Post