X

Hvad gør du hvis dit barn har børneeksem?

Ved børneeksem får børn udslæt på huden, der er tør og kløende. Den kløende hud kan være utrolig irriterende for barnet og forstyrre barnets søvn. Derudover bliver udslettet blot værre hvis man klør det. Som forældre vil man derfor gøre alt for at komme af med denne gene, men hvad kan man egentlig gøre mod børneeksem? 

Brug en god creme mod børneeksem

Der er desværre ikke medicin, som man kan tage for at det går væk, men der er heldigvis en masse andre ting, som man kan gøre. Ved børneeksem er huden ved de udsatte områder meget sensitiv. Derfor er det en god idé at bruge en effektiv fugtgivende creme, især efter et bad. Påfør gerne en creme mod børneeksem to gange om dagen. Det er desuden en god idé fortsat at bruge en fugtgivende creme, når eksemen er forsvundet, for at forebygge at det sker igen. For børn er det desuden en god idé at bruge en vegansk hudcreme, som kun er lavet af naturlige ingredienser. Dermed kan du være sikker på at cremen ikke indeholder syntetiske ingredienser, der kan være generende for den sensitive hud. 

Gå i bad – ofte

Ved børneeksem får huden ikke tilført nok vand. Derfor bliver huden tør og revnet, hvilket øger risikoen for infektion. For at styrke huden er det derfor vigtigt at bruge en god hudcreme og tage hyppige bad. Hvis dit barn døjer med børneeksem, så er det en god idé at tage bad hver dag: Brug 5-10 minutter i lunkent vand, og hvis der anvendes sæbe, så sørg for at det er en mild sæbe til sensitiv hud. Sæben bør selvfølgelig være parfumefri, for at den ikke generer huden. Det er desuden vigtigt, at man ikke skrubber hårdt på den sensitive hud. Tør efterfølgende forsigtigt huden og påfør en hudcreme på den fugtige hud.  

Dit barns tøj

Hvis man døjer med børneeksem, så kan tøj også være meget generende. I denne periode er det derfor bedst at vælge tøj, der er lavet af 100% bomuld. Sørg desuden for at bruge parfumefrie produkter til tøjvask. Huden bliver nemlig påvirket af mange forskellige kemikalier og parfumer, der indgår i vores hverdag, herunder ingredienserne i hudplejeprodukter, i tøjvask, i duftende produkter og eksempelvis af rygning. 

admin:
Related Post