Der findes to forskellige typer MTB cykler: Hardtail og full suspension. Begge modeller er idéelle til off-road cykelture. Der er dog forskel på hvilket terræn, som de egner sig bedst til. Her kan du læse mere om de to forskellige typer mountainbikes, så du kan finde ud af hvilken type du bør købe.
På Time2bikes hjemmeside finder du et stort udvalg af MTB cykler, herunder Trek MTB, Giant, Fuji, Breezer, GT, Merida og Principia. Når du har købt en cykel, så findes der et hav af MTB ruter overalt i Danmark, som du kan bruge til at teste din nye cykel.
Hardtail MTB
En af de to typer mountainbikes kaldes hardtail mountainbikes. Denne model har kun én affjedring og den er placeret i forgaflen. Dette gør, at hardtail mountainbikes er stivere og lettere end den anden type mountainbikes, full suspension mountainbikes. Det, at stellet er stivere, hjælper cyklisten med at øge sin hastighed hurtigt. Cyklernes forholdsvis lave vægt gør det også nemmere for en cyklist at cykle op af bakker. Denne model kan både bruges til at cykle på mountainbike spor i skove og til at cykle på andre stier, som grusstier og landeveje. Derfor kaldes det også en all-round MTB. Langt de fleste MTB cyklister i Danmark vælger at købe denne type.
Full suspension MTB
Den anden type mountainbike kaldes en full suspension mountainbike. I modsætning til hardtail mountainbikes, så har denne model to affjedringer. Den ene er ved forgaflen og den anden er ved stellet bagest på cyklen. Disse affjedringer sikrer, at cyklistens ryg ikke overbelastes. Cyklen er meget mere behagelig at cykle på end en hardtail model, fordi den er bedre til at absorbere stød ved hårde landinger. Denne type mountainbikes er perfekte til tekniske udfordrende spor, men man kan ofte ikke opnå samme acceleration, som man kan med en hardtail mountainbike. Mountainbike cyklister, der gerne vil cykle på meget svære spor vælger ofte denne model.