Er du bosiddende i Gentofte eller omegn? Og elsker du at drikke en kop te med dem, du holder af? Du kan med fordel tage en tur forbi denne tebutik i hjertet af Gentofte, hvor du kan forkæle dine smagsløg med te i højeste kvalitet. Jeg bor tilfældigvis i nærheden af tebutikken. Det vil sige, jeg rent faktisk bor få hundrede meter derfra, hvorfor jeg ofte tager en smut forbi butikken efter arbejde. Både alene men også sammen med veninder, familie eller kollegaer.
Jeg har været i mange forskellige slags tebutikker. Først og fremmest i Danmark, men også mange steder i udlandet. Og jeg må bare i al stilfærdighed konstatere, at vores lokale tebutik i Gentofte er den hyggeligste. Men det er faktisk også den tebutik, hvor udvalget er det bedste. Om du har lyst til sort te, grøn te, hvid te, oolong te, roobios, matcha te, chai, urte te eller økologisk te er underordnet, da du finder et yderst bredt udvalg af te i tebutikken.
Tag turen til tebutikken – også selvom du ikke bor i området
I Danmark har vi efterhånden mange Michelin restauranter. Og vi er endda så privilegerede at have Michelin restauranter, som har tre stjerner. Trestjernede Michelin restauranter er faktisk så gode, at de er værd at rejse efter. Det er lidt på samme måde, jeg har det med “min” tebutik i Gentofte, da du f.eks. kan smage og købe eksklusivt te, som ikke er muligt at købe andre steder i Danmark.
Når mine udenlandske venner kommer på besøg, tager vi også altid en tur ned i tebutikken og nyder noget lækkert te. Det er faktisk dejligt – nærmest helt befriende – at være sammen med vennerne, når alkohol ikke er involveret. Samtalerne bliver – af åbenlyse årsager – mindre overfladiske og mere dybe.
Drik te og få et sundhedsboost
Du er sikkert allerede klar over det, men te indeholder en masse næringsstoffer, som er godt for dit helbred og immunforsvar. Og så kan vi heller ikke komme udenom selve smagen. Personligt mener jeg, at te – især den hvide te – er noget af det ypperste, man kan drikke.