X

Pladsmangel? Sådan indretter du det lille soveværelse

Vi er mange, der drømmer om det store, lækre og luksuriøse soveværelse med en stor himmelseng og et walk-in-closet, men realiteten er desværre, at det ikke er mange af os, der har råd til den helt store herregård. Men hvad gør man så, hvis man står og har alt for mange ting, men soveværelset er trangt? Der findes heldigvis løsninger, som gør, at du sagtens kan klare dig med et mindre soveværelse uden at være overvældet af rod og enorme skabe.

Seng med opbevaring – den skjulte opbevaringsløsning

Vi har alle en seng i vores soveværelse – det er nødvendigt. Men hvis du står og har pladsmangel, hvorfor så ikke anskaffe en seng, som er en to-i-en-løsning? En seng med opbevaring udnytter pladsen i soveværelset bedre, uden at du behøver at gå på kompromis med udseendet. Og hvem har ikke brug for den ekstra plads til ekstradynerne, gamle stilehæfter eller børnenes aflagte Duplo? Det gode ved en seng med obevaring er, at det næsten ikke ses eller tager ekstra plads, som et skab ville gøre. Og de kan fås i mange forskellige størrelser, så hvorfor ikke også anskaffe en til børneværelserne eller til gæsteværelset?

Prioritér gulvpladsen

I soveværelset er det hurtigt gulvpladsen, der bliver trang, fordi sengen tager en del plads, og der typisk også er et eller flere store klædeskabe i rummet. Det er derfor en god idé, når du indretter dit lille soveværelse, at prioritere, hvad du vil have stående på gulvet. Du kan overveje:

  • Om vasketøjskurven skal stå i soveværelset, eller om kan den kan flyttes ind på badeværelset eller i entreen
  • Om det er bedre at finde et skoskab, der kan monteres på væggen i stedet for at have skoene stående på gulvet
  • At montere nogle hylder helt oppe mod loftet til kurve og kasser med tøj, der kun bruges få måneder om året
  • Om du kan udnytte pladsen under sengen – også under en seng med opbevaring – til bedrollers med ting og sager

Der er mange forskellige måder, hvorpå du kan få rodet væk og skabe luft i selv et lille rum.

admin:
Related Post